Det liv, du kan redde

Peter Singer fortæller i "Det liv, du kan redde", hvorfor man skal give. Forklarer, hvorfor det er så svært. Formidler fakta om bistand. Og viser en vej for den enkelte.

"Ja, du kan redde verden!" Sådan siger forfatteren og filosoffen Peter Singer. Skulle vi så ikke overveje at gøre det?

Mange af os er fuldkommen sikre på, at vi ikke ville tøve med at redde et druknende barn, og at vi ville gøre det, selvom det kostede os dyrt. Men mens tusinder af børn dør hver dag, bruger vi penge på ting, vi tager for givet og knap nok ville opdage, hvis de ikke var der. Er det forkert? Hvis det er, hvor langt strækker vores forpligtelser over for de fattige så?

Uligheden i verden er til at tage og føle på. Næsten 1,5 milliarder mennesker lever for mindre end 8 kroner om dagen, mens de fleste i Vesten kan leve godt og lægge til side til ferien, opsparingen og pensionen.

Det er denne forskel, Peter Singer skriver om i "Det liv, du kan redde". Han fortæller, hvorfor man skal give. Forklarer, hvorfor det er så svært. Formidler fakta om bistand. Og viser en vej for den enkelte.

Peter Singer (f. 1946) er født i Australien og uddannet fra University of Melbourne og University of Oxford. Siden 1999 har han været professor i bioetik ved Princeton University. Forfatter til en række bøger om etiske problemstillinger, dyrevelfærd mm.

Peter Singer
DET LIV DU KAN REDDE
- grib ind og stands verdens fattigdom
Oversat af Pia Juul
Isbn 978-87-7467-038-4
215 sider, 249 kroner
Hæftet

- Omslag: Foto: Alette Bertelsen, Imperiet