Nonne tur/retur - magt og afmagt bag klostermurene

Helene Hägglund har skrevet bogen "Nonne tur-retur". - Foto: Foto: Moa Karlberg

Fra drengeglad teenager til underkuet nonne. Sådan gik det danske Helene Hägglund, der tilbragte 12 år under en magtfuldkommen abbedisse

Helene Hägglund var en humørfyldt, drengeglad, utilpasset dansk teenager, da hun første gang besøgte et kloster. Kort efter havde hun taget sit livs største beslutning: Hun ville være nonne.

I NONNE TUR/RETUR fortæller hun om et liv, hvor stilhed, hjælpsomhed og ubetinget lydighed betyder alt. Hvor man altid underordner sig. Og hvor abbedissens rolle som Guds talerør kvæler al kritik af vold, sort arbejde, misrøgt og skattesvig. For sætter man sig op mod hende, sætter man sig op mod Gud.

NONNE TUR/RETUR giver et enestående indblik i en ung nonnes liv et liv, hvor velsignelser og forbandelser, store tanker og små mennesker konstant udfordrer troen på én selv og på Gud. Et liv, som Helene Hägglund ikke kunne leve.

HELENE HÄGGLUND (f. 1972) var i alt nonne gennem 14 år. I 2003 forlod hun klosterverdenen, og Vatikanet løste hende fra de evige løfter.

I dag er hun bosat i Sverige, gift og har to børn.

Helene Hägglund
NONNE TUR/RETUR
magt og afmagt bag klostermurene
Isbn 978-87-7467-036-0
255 sider, 249 kr.
Hæftet

Bogen "Nonne tur-retur" af Helene Hägglund. - Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet Foto: Harvey Macaulay/Imperiet