Syng for livet - guide til salmebogen

Erik Norman Svendsen guider med sin nye bog ”Syng for livet” gennem den nye salmebog. Guiden omfatter mere end 200 salmer af den nye salmebog, som forfatteren betegner som bogen at tage med på en øde ø. – Foto: - Foto: Stockxchng.

"Syng for livet" fortæller de bedste historier bag salmerne og gør dem levende for læserne, så man får helt nye sider med. Alt sammen fortalt af landets mest sangglade biskop - der også giver sit bud på Top 5-salmer til årets og livets store begivenheder

Da prins Joachim og prinsesse Marie blev viet, havde de valgt salmerne sammen med Københavns biskop Erik Norman Svendsen. Som præst gennem mere end 35 år har han bladet salmebogen igennem utallige gange, og som formand for Salmebogskommissionen, har han sunget samtlige 791 salmer i Den Danske Salmebog. For prinseparret var han derfor god at have med på råd og det er han for alle, der vil vide lidt mere om de gamle slagere.

Bag salmerne gemmer der sig fantastiske historier:

Da Grundtvig skrev dåbssalmen Sov sødt, barnlille var det slet ikke en sang til et barn. I stedet skrev han den til sig selv! I en tid fuld af tvivl måtte han høre kærlige, trøstende ord. C.J. Brandts Klokken slår, tiden går handler slet ikke om kirkeklokken. Nej, den blev skrevet til et sølvbryllupspar, der havde mistet 7 af deres 8 børn og følte livstyngden ved stueurets tik-tak og i det skulle de trøstes, mente lokalsamfun-det, der hyrede Brandt til opgaven.

Altid frejdig, når du går er oprindeligt ikke en begravelses-salme, men har fundet sin plads i folkesjælen som sådan. Historierne er talløse

Syng for livet fortæller de bedste historier bag salmerne og gør dem levende for læserne, så man får helt nye sider med. Alt sammen fortalt af landets mest sangglade biskop, der entusiastisk deler sin kærlighed til de gamle slagere med læseren.

Erik Norman Svendsen (f. 1941) er biskop over Københavns Stift og kongelig konfessionarius. Han er ud af en syngende familie og har videreført traditionen med stor lidenskab.

Syng for livet - guide til salmebogen
Isbn 978-87-7467-030-8
269,-
310 sider
Hæftet
1. udg., 1. oplag

Omslag: Alette Bertelsen/ Imperiet

Erik Norman Svendsen guider med sin nye bog ”Syng for livet” gennem den nye salmebog. Guiden omfatter mere end 200 salmer af den nye salmebog, som forfatteren betegner som bogen at tage med på en øde ø. – Foto: Mette Frandsen.
Syng for livet, Erik Norman Svendsen Foto: Omslag: Alette Bertelsen, Imperiet