Det armenske folkedrab

Storværk af historiker Matthias Bjørnlun beskriver og analyserer gennem et væld af kilder de begivenheder, der førte til op mod halvanden million armenieres død i Første Verdenskrigs skygge.

Det armenske folkedrab fandt sted i Osmannerrigets sidste år, mens nationalismen spredte sig under mottoet Tyrkiet for tyrkerne. Det armenske spørgsmål, som mindretallets skæbne lakonisk blev kaldt af verdenssamfundet, blev fulgt tæt af den internationale presse og var genstand for en bred diskussion om realpolitik over for humanitær intervention. Hvor længe kunne man bære at læse om myrderierne i alverdens aviser? Dilemmaet er ikke forbeholdt vore dage. Ej heller er det nyt, at realpolitik som oftest trumfer.

Folkedrabet havde særlig bevågenhed i Danmark og resten af Skandinavien blandt intellektuelle, græsrodsorganisationer og i den almindelige befolkning ikke mindst på grund af skandinaviske missionærer og hjælpearbejdere i Osmannerriget. Deres vidneudsagn fra tætteste hold er blandt de mange unikke kilder, historiker MATTHIAS BJØRNLUND bruger til detaljeret og medrivende at fremstille begivenhederne. Med ekspertens viden og overblik analyserer han udviklingen omkring århundredeskiftet og stiller spørgsmålet: Kunne folkedrabet have været undgået?

Ud af Første Verdenskrig voksede det moderne Tyrkiet under Kemal Atatürk. Landet nægter i dag stadig at anerkende folkedrabet på armenierne, og deres apologeter findes alle vegne. Matthias Bjørnlunds giver med DET ARMENSKE FOLKEDRAB et utvetydigt svar til disse og en påmindelse om, hvorfor armeniernes skæbne også er en levende del af vores historie.

MATTHIAS BJØRNLUND (f. 1967) er historiker og har i mange år forsket i folkedrab, særligt Osmannerriget og det armenske folkedrab.