En sommer med Montaigne

Nyd sommeren i Michel Montaignes finurlige, overraskende og charmerende selskab. En bog, der inviterer læseren på lystvandring i den franske renæssancefilosofs egensindige og monumentale værk.

“Lad os tage tiden til at leve, lad os følge naturen, lad os nyde øjeblikket, og lad os ikke haste af sted for ingenting.”

Montaigne var fransk renæssancefilosof og -humanist (1533-92). Som en anden Knausgård skrev han dagligt om sig selv i et uafsluttet forsøg på at forstå sine kaotiske omgivelser. Borgerkrige og blodige stridigheder mellem protestanter og katolikker mindede ham om, at vi lever på lånt tid, og at verden er i evig bevægelse.

EN SOMMER MED MONTAIGNE indeholder 40 temaer fra forfatterfilosoffens essays udvalgt af Antoine Compagnon. Med lige stor skepsis og nysgerrighed undersøger Montaigne evigt aktuelle emner som børneopdragelse, forholdet mellem mand og kvinde og kroppens begrænsninger. Han gør sig til talsmand for tolerance og overbærenhed. Men størst af alt er venskabet og kærligheden – kun overgået af læsning.

ANTOINE COMPAGNON er professor i filosofi ved Collège de France i Paris og Columbia University og en af verdens førende forskere i Montaigne. Bogen er udkommet i femten lande. Den danske udgave med forord af Bjørn Bredal.

HENT PRESSEBILLEDER HER

En sommer med Montaigne
224 sider
199,95 kr.
Køb bogen her