Mød forfatterne fra Kristeligt Dagblads Forlag
LØRDAG 26. MARTS
DA KRISTENDOMMEN SKABTE DEN VESTLIGE BEVIDSTHED
DR-Scenen 11:00
Tom Holland. Moderator: Jes Fabricius Møller.
Uanset om vi betragter os selv som kristne eller ej, er vi nødt til at se på kristendommens oprindelse for at kunne forstå, hvem vi er i dag. Det sekulære samfund er nemlig ikke en fornægtelse af kristendommen, men derimod en fortsættelse af den. Da den opstod for 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro.
Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin ide om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte britiske historiker og forfatter Tom Holland tager – med afsæt i bestselleren Herredømmet – os med gennem århundredernes verdenshistorie og viser, hvordan kristendommen har transformeret vores samfund og sind. Han viser, hvordan den stadig den dag i dag er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen.
KONGEN SKAL DØ
Onkel Danny-Scenen 11:30
Torben Svendrup. Moderator: Anders Ellebæk Madsen.
Det var farligt at være dansk konge i vikingetid og højmiddelalder. I en periode på 300 år blev der dræbt ikke mindre end otte konger, en svoger til kongen og et par brødre. Omstændighederne omkring kongemordene viser, hvordan middelalderen fungerede socialt, politisk og religiøst. Især fyldte religionen meget. Den var del af alt, hvad man foretog sig, gennemsyrede samfundet fra konge til smed, og ifølge historiker Torben Svendrup lød en forklaring på mordene i samtiden ofte, at Gud eller djævlen blandede sig direkte i historien. I dag kan vi måske ryste på hovedet af denne bogstavelighed, men den skal tages alvorligt, hvis vi vil forstå middelalderen. Fortiden må forstås ud fra sine egne præmisser – ikke ud fra nutidens.
LIVTAG MED TIDSÅNDEN
Rød Scene 12:40
Jes Fabricius Møller. Moderator: Bo Lidegaard.
Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange kirkeligt orienterede sig misforstået og taget som gidsler i hovedstadspressens jagt på sensationslystne overskrifter. Behovet for en egen stemme i offentligheden stod klart, og 1. oktober 1896 udkom Kristeligt Dagblad første gang.
Forfatter og historiker, dr.phil. Jes Fabricius Møller har skrevet avisens historie gennem 125 år, og med udgangspunkt i bogen fortæller han i en samtale med Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard et stykke dramatisk pressehistorie; om forholdet til den radikale storebror på Rådhuspladsen og om at kæmpe sig fra udkanten af medielandskabet til at finde sin plads som specialavis i brændpunktet for samfundsdebatten, hvor et emne som religion spiller en ny og kraftfuld rolle i disse årtier.
DEN DANSKE DRØM OM REVANCHE, 1700-1721
DR-Scenen 13:00
Lars Christensen. Moderator: Per Stig Møller.
Da Danmark med kong Frederik 4. i spidsen gik i krig i år 1700, var målsætningen klar: Man ville revanchere det forsmædelige nederlag til svenskerne 1657-1660 og for stedse fjerne truslen fra svenskerne og deres allierede, hertugen af Gottorp. Forfatter og historiker, ph.d. Lars Christensen fortæller med udgangspunkt i sin seneste bog indlevet om store nordiske krig, civilbefolkningens store lidelser, felttog, der strakte sig over tusindvis af kilometer, og samfund, som langsomt blev nedbrudt. Da krigen sluttede i 1721, var Europa forandret, og en ny stormagt var dukket op ved Østersøen: Rusland.
SØNDAG 27. MARTS
EN JØDISK SLÆGTSHISTORIE
Blå Scene 13:30
Mirjam Capelle. Moderator: Bent Blüdnikow.
Da Mirjam Capelle er 11 år gammel, tager hendes mor hende med ned i kælderen, hvor fjernsynet står. Det, der toner frem på skærmen, er mareridtsagtigt: skeletagtige kroppe i koncentrationslejre. Mindet står prentet i hukommelsen og er udgangspunktet for en oprulning af Mirjam Capelles erindringer. Morens traumer fra krigen, hvor hun som jøde måtte flygte med sin mor til Sverige, overføres til Mirjams barnesind.
At vokse op med en traumatiseret mor og en kontrollerende far forstærker Mirjams følelse af at være forkert. I voksenlivet bliver hun gift med tysk mand, og som mor til fire sætter hun sig for at undersøge sin fortid i håbet om at kunne give sig selv og sine børn en bedre fremtid. Parallelt med undersøgelsen af sin egen personlige historie dykker hun ned i slægtens historie, fra flugten fra Vitebsk i Polen i 1905 over livet i København i starten af 1900-tallet til flugten over Øresund og deportation til Theresienstadt. Det er en fortælling om at finde håb, selv når alt ser håbløst ud – og at finde en plads i familiens lange historie.
AGENT FOR SOVJET
Rød Scene 14:10
Julie Birkedal Riisbro og Niels Erik Rosenfeldt. Moderator: Bent Blüdnikow.
Hvad hedder den måske mest indflydelsesrige danske kommunist gennem tiden? Historikerne Riisbro og Rosenfeldt tegner et portræt af dekorationsmaleren Georg Laursen, som før og under den kolde krig arbejdede for verdensrevolutionen. Han blev født i 1889 i Svendborg og blev som ung glødende kommunist. I 1910’erne var han hemmelig kurer for Lenin, og han spionerede for Sovjetunionen i Berlin i de brølende 20’ere. Han blev siden hen rekrutteret til den myteomspundne og hemmelige kadreafdeling i Moskva og var med til at monitorere danske og skandinaviske kommunister – og andre politikere.
Undervejs oplevede han på nært hold de frygtelige interne udrensninger, men overlevede selv på nærmest mirakuløs vis. Dr.phil. Niels Erik Rosenfeldt og cand.mag. Julie Riisbro viser i en samtale med historiker og journalist Bent Blüdnikow, at Georg Laursens skæbne er et vidnesbyrd om en radikaliseret ung mand, der var en lille brik i den kolde krigs store skakspil. Hans historie er samtidig historien om et Europa i opbrud. Han nåede aldrig at opleve jerntæppets fald, idet han døde i 1977.