Jørgen Harboe

Journalist Jørgen Harboe har givet 10 millioner til Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Kristian Sæderup Denmark

Jørgen Harboe (f. 1943), har gennem mere end 40 år virket som udviklingsjournalist, men har også arbejdet som projektkoordinator i Bangladesh, menneskeretsmonitor i Rwanda og våbenhvileobservatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben, og Timbuktu-fonden, der støtter u-landsoplysning.

Jørgen Harboe har skrevet flere bøger, bl.a. "Tigeren i sit leje" om en dansk erhvervsmand i Indien og den delvis selvbiografiske "Gensyn med Jerusalem".