At være sig selv nærværende

Niels Cappelørn har gennem et langt og virksomt liv har sat sine tydelige fingeraftryk på blandt andet Kierkegaard-forskningen Foto: Peter Kristensen

Gennem fire årtier har direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret, professor Niels Jørgen Cappelørn markeret sig som forsker og formidler af en rig teologisk og kierkegaardsk arv

Med AT VÆRE SIG SELV NÆRVÆRENDE får han på sin 65-års-fødselsdag det festskrift, han fortjener. Som generalsekretær for Bibelselskabet stod han bag den første komplette nyoversættelse af Bibelen siden 1740, og som direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret er han ansvarlig for den videnskabelige udgivelse af Kierkegaards samlede værker i 55 bind.

35 prominente forskere har bidraget til AT VÆRE SIG SELV NÆRVÆRENDE. Det 600 sider store værk handler hovedsageligt om Kierkegaard, men også om udgivelseshistorie, teologi, filosofi og kunst områder, Cappelørn gennem et langt og virksomt liv har sat sine tydelige fingeraftryk på. MAJA LISA ENGELHARDT har lavet bogens omslag, og PETER BRANDES har bidraget med en kultegning af Cappelørn og 8 unikke træsnit af Kierkegaard.

GARFF, ROCCA & SØLTOFT (RED.)
AT VÆRE SIG SELV NÆRVÆRENDE FESTSKRIFT TIL NIELS JØRGEN CAPPELØRN
Isbn 978-87-7467-045-2
599 sider, 299 kr.
Indbundet bog m. smudsomslag