Hvad døden har lært mig om livet

Gurli Marie Kløvedal • Merete Pryds Helle • Søren Gade • Charlotte Rørth • Marie Brixtofte • Frederik Lindhardt • Bodil Jørgensen • Stine Buje • Lisa Seest Nielsen • Karoline Dahrling Hughes • Mai-Britt Guldin • Esben Kjær • Naja Marie Aidt • Peter Søes • Anders Dræby • Lars Juhl • Thomas Feveile • Ole Hartling • Michael Hviid Jacobsen • Michael Brautsch • Suresh Rattan

"Døden kommer hverken før eller senere af, at vi taler om den, men vi kunne måske blive rigere og klogere på livet ved at dele vores tanker om den." Lisa Seest Nielsen, overlæge på intensivafdelingen på Kolding Sygehus.

De seneste ti år er sorg og død blevet genstand for fornyet interesse i form af tværfaglige forskningsnetværker, et nationalt sorgcenter og debatter om diagnosen "kompliceret sorg". Men erfaringen med at miste kan også kaste nyt lys på livet.

Hvad døden har lært mig om livet sætter fokus på de eksistentielle erkendelser, sorgen kan bibringe livet. De medvirkende har enten, som skuespiller Bodil Jørgensen, haft en livsnekræftende nærdødsoplevelse, eller, som politiker Søren Gade og forfatter Naja Marie Aidt, oplevet, at et elsket familimedlem gik bort, og lært at leve videre med smerten. Andre kan trække på mange års arbejde som psykolog, hospiceleder, præst eller sorgforsker.

Bogens 21 personlige fortællinger udgør en mangefoldig mosaik, der opfordrer læseren til at bryde tabuet om døden, og giver gode råd til, hvordan sorgen og smerten kan give håb og mening til livet. Erfaringer, som kan komme alle til gode, ligegyldigt hvor i livet man er.